Retur til Rejser

I forberedelserne til  "turen gar til Maldiverne", havde vi tænkt meget på om det nu også var det rigtige. For når vi tager på ferie, er det primært for at opleve noget, og så se det sted som vi besøger, kombineret med sol og strand samt god mad.
Med Maldiverne var det anderledes, for her er der ikke så meget at  "opdage" - og heldigvis for det, for det lige præcis det der var tanken med dette års ferie - altså ren afslapning!
100% ren afslapning er store ord, men det er intet mindre end det som det var. Ingen "bekymringer" om hvor vi skulle indtage dagens aftenmåltid, eller om der nu var mere at se, hvis man nu lejede en bil og kørte op i bjergene (der er ingen bjerge i Maldiverne)  - altså bare spise snorkle og slappe af........ Vores 9 dage føles som 2 måneder, og vi havde meget gerne taget 1. uge mere.  

Stor tak til Charlotte fra Nyhavn Rejser, som med det samme foreslog det nyåbnede Moofushi Resort i South Ari Atoll.  Alt var som hun havde lovet det, og alt var klappet og klart - til sidste detalje.
En ferie på Moofushi er en ferie uden sko ! Her er der  "sand på gulvet", og afslappet påklædning, men som det sig hør og bør, forventer man selvfølgelig at gæsterne, om ikke klæder sig om til "dinner", så i det mindste tager lidt pænere afslappet sommertøj på i restauranten - selvom det desværre nok kneb lidt at forstå for de kinesiske gæster, der havde lidt svært ved at falde ind i rollen - de har en helt anden kultur end vores.  

Der er også mange og store roser til Moofushi Resort og ALLE dets medarbejdere, lige fra Manageren til vores unge mandlige "housekeeper". De gav os allesammen en virkelig fornemmelse af at være velkommen.

Klik her og se billeder fra vores tur    -     Moofushi Resort   +   Vores Bungalow

* Se også et par billeder og en lille video fra et bryllup på øen -  *Billeder         *Video

Jamen hvor ligger Maldiverne, og Moofushi egentlig?  -  klik her    Kort over området

Klik her og se hotellets egen video  -  det var nøjagtig den stemning som vi oplevede

Da korallerne omfavnede vulkanerne.
En atol er skabt af en geologisk proces over måske 30 millioner år. Den gang stod en række vulkaner på havets bund, og korallerne begyndte langsomt at gro på deres sider. Mens vulkanen eroderede og sank ned i den blødere havbund, bestod koralrevet. Da vulkanen til sidst var forsvundet i havet, stod en smuk ring af koraller tilbage, med den karakteristiske lagune i midten. Mange atoller har af samme grund en lodret væg af koraller, som er fascinerende, både når man snorkler og dykker.


Ilustration udlånt fra Nyhavn Rejser

Til sidst et godt råd - Tag ALDRIG til Maldiverne uden undervandskamera !