Tilbage til rejser

Tenerife  - uge 6 + 7  2018


Vi rejste med SPIES Rejser og boede på Nordvestkysten i den dejlige by Puerto De La Cruz, hvor vi havde booket et værelse på Hotel MASARU. 
Det var vores 2' besøg på Tenerife, og da første gang var i September 1984, så var vi spændte på hvor meget Tenerife havde forandret sig, og om vejret var lige så godt som dengang. Det skulle desværre vise sig at vejret var noget køligt, og da der så heller ikke er varme på værelserne, så var det en kølig fornøjelse. Heldigvis så havde vi lejet en bil, og imens vi var i den, så bestemte vi jo´selv temperaturen og kom samtidig rundt på det meste af øen og fik en masse oplevelser, samt fik taget en masse billeder.
Der er stor forskel på Syd og Nord, og vi vælger helt klart nordkystens flotte og spektakulære natur fremfor masseturismen og den golde natur i syd.
Men er man til sol og varme, så er der generelt mere solrigt, og ca. 5 gr varmere på sydkysten.
Der er tilknyttet en masse god historie, og der er mange kirker og monumenter overalt på Tenerife, men vi tager som regel kun en lille bid af historien, og koncentrerer os mere om det visuelle.
For os var det eks. at der på Tenerife tidligere har været 9 konger som hver havde deres del af øen, og at menneskerne på den tid kaldtes Guancherne. I den lille by Candelaria på østkysten står der nogle store flotte statuer i bronche af Guanchernes 9 konger.
Da vi personligt kun har besøgt Tenerife 2 gange, September i 1984 og nu i år Februar, så vil vi helt klart udfra varme og soltimer vælge September til vores næste besøg.
   
Se vores billeder fra turen
Puerto De La Cruz Santa Cruz Vestkysten Østkysten

Sydkysten

Parker - haver

 Loroparken

Teide