Retur til Rejser


Se billeder fra turen

Atypisk ferie – det må være overskriften på denne ferie.

Det atypiske består i at vi ellers altid (bortset fra ferien på Maldiverne), higer efter at se og opleve hvad der foregår rundt om det næste hjørne, eller om der skulle være et bjerg der er endnu højere….....

Her havde vi forberedt os på en ferie ved poolen, både fordi vi havde set/oplevet Phuket dengang da øen for ca. 21 år siden endnu var forholdsvis ”jomfruelig”, men også fordi vi denne gang bare havde brug for at slappe helt af.
Det lå da også i baghovedet, at hvis det blev altfor afslappet og tilbagelænet, så var der da muligheder at udforske, enten ved indlagte ø-ture med longtail båd, eller ø-tur med indlagt cykeltur på mountainbike.
Der er øjensynligt masser af mennesker der elsker Phuket som den er i dag, men det er bare ikke en udvikling som passer ind i vores billede af en ferie i Thailand.

Det blev da også lidt som vi havde planlagt, for de aller fleste dage der dasede vi bare ved poolen og spiste på hotellet.
Efter nogle dage hvor vi kun havde frekventeret poolen og hotellets restaurant, så følte vi alligevel lidt trang til at komme ”udenfor”, og da vi stadig kunne huske vores tidligere begejstring for pizzaerne på Hotel Holiday Inn, så måtte vi lige få afprøvet om det stadig holdt.

Pizza restauranten var stadig en del af Holliday Inn, men nu hed den bare TERRAZZO og var en fuldt moderne og strømlinet bar, cafe´ og restaurant.
Marianne bestilte Tom Ka Gai suppe og jeg fik bestilt pizza Diavolo. Begge dele var i top, altså bortset fra at min pizza godt kunne havde brugt lidt mere Diavolo, og da jeg på en pæn måde antydede dette overfor den venlige tjener, så gik der kun et kort øjeblik hvorefter hun kom tilbage og beklagede at den nok manglede den stærke salami, og at hun derfor ville tilbyde en ny. Det var der nu ingen grund til, for min pizza var rigtig god.
Vi havde åbenbart gjort et indtryk på den unge tjener, for da vi efter 4 dage igen frekventerede restauranten, sagde hun straks – samme bord som sidst ?
??? Øhhh ja, - men kan du da huske os, spurgte jeg ? Hun kunne både huske hvilket bord vi sad ved og hvad vi fik at spise !!!

Du får hvad du giver ! Det passer som regel godt med det som vi oplever, for hvor de aller fleste turister kun ser deres værter, tjenere, taxichaffører m.fl. som et tyende, så elsker vi dialogen, og har altid den følelse af at det er gengældt.

Når vi tidligere gik på restaurant om aftenen, så kom der altid børn eller damer og solgte roser, så manden kunne give sin yndige unge kone en kærligheds blomst, men i vores nye fagre verden, der er det nu ændret til at de samme personer i stedet for sælger Selfie-stænger, og efter et par dage så var jeg mør og tænkte,  ”so ein ding muss jeg haben” 
:-)
   Vi kiggede i flere boder indtil jeg fandt jeg det som jeg mente man ikke kunne leve foruden, -  en lille stang på ca. 40 cm der kunne udvides i 3 etaper og derved opnå en længde på ca. 1.meter, og tilmed udstyret med en aftagelig fjernbetjening der via Bluetooth kunne styre eks. en for enden af stangen påmonteret mobiltlf.
Så var der det med prisen, for jeg kendte ikke den ”rigtige” pris på sådan et stykke værktøj.  Han startede frisk ud med 1500 bath !  Nej sagde jeg og bød 150 bath, velvidende at det mindst skal ned på det halve af hans startpris, hvis det skal være en win-win for begge parter.
Vi sluttede på 500 bath, og da jeg så ville betale med en 500 seddel, så siger den unge sælger – Nej, kun 450 bath !!!  HVAD, siger jeg så, - jamen det er fordi du er så behagelig at handle med  :-)   


Vi gav herefter hånd og uddelte kindkys……. NEJ selvfølgelig gav jeg ikke kindkys :-)

De her små historier er et meget godt billede på det der er en stor del af vores måde at holde ferie på, det at møde de lokale, hvad enten det er i Thailand eller på Bornholm.